Ændringer i adfærd.

Når hesten ændrer adfærd eller begynder, at sige fra i ridningen, så er det et tegn på noget er galt.
Derfor bør det altid prioriteres, at finde årsagen til ændringen/adfærden, frem for at presse hesten yderligere og derved fremme en problematisk og mulig farligt adfærd/situation.
Vi bør kigge på om adfærden er sammenlignelig med hesten normale temperament og reaktionsmønstre, er den blevet mere sur/aggressiv, ængstelig, trækker sig oftere, siger fra hurtigere eller på anden måde giver kraftigere signaler.

Det er vigtigt, at kigge hele vejen rundt om hesten.
• Har der optil problemets debut været et traume/skade?
• Har der været ændringer i miljø, foder, foldkammerat/nabo?
• Er der ændringer i ridningen, større/andre krav, ny træner, ny rytter, andet underlag eller ændringer i udstyr?
• Hvilken årstid er det, brunst, energibehov i foder, foldforhold m.m.?
• Hvordan er tænder, hove, huld og hestens generelle udtryk?
• Hvordan er hestens tidligere historik og problemløsning?

Heste starter oftest med små signaler, det kan være alt fra et frustreret blik, den trækker sig fra dig, træk i tøjlen, uvillighed og nedsat fremdrift, som med tiden og ved manglende løsning på problemet, kan udvikle sig til mere farlige situationer.

De fleste af os har prøvet, at have ondt i lænden, bækkenet eller omkring hofterne. Her vil vi oftest sagtens kunne gå en tur, men hvis vi skal lave en dyb fremoverbøjning eller ud i andre yderstillinger, så vil vi opleve ubehag eller smerter.
Så forestil dig hesten, som f.eks. har en dysfunktion omkring bækkenet. Dette kan skyldes et fald på folden, en ældre kompensation, en hale over bommen ved trailerkørsel eller stramhed/spænding i bindevævet, som konstant giver et lille skævt træk.
Denne heste fungerer hest fint på skovtur og måske også på banen på L niveau, men hvis vi begynder, at stille højere krav til samling og øvelser, hvor hesten ikke længere kan bruge sine normale strategier/kompensatoriske mønstre, så kan vi få en problematisk adfærd. Her vil vi ofte se at hesten slår fra, pisker med halen, kaster med hovedet, mister fremdrift, løber, bukker eller på anden måde bryder ud af den satte ”ramme”.
Et andet eksempel kan også være hesten med en let grad af halthed, som begynder at refusere eller hesten med mavesår, som reagerer anderledes på berøring eller tydeligt siger fra under ridningen.
Alle disse heste vil have, for os, en uhensigtsmæssig adfærd, som egentlig bare er deres måde at sige; her strammer det, jeg kan ikke være i denne form eller av.

Eksempler på adfærd ved dysfunktioner og skader:

Smerter i ryggen: Løfter hovedet og smider ryggen, løber ved pres eller stopper og vil ikke gå frem under ridningen. Reagerer ved opsadling og generel berøring omkring ryggen.
Dysfunktioner i Bækken: Svært ved galopanspring, krydsgalop eller kan ikke holde galoppen. Problemer med at bakke, bakker skævt. Bukker. Går på 3 spor.
Nakke og hals: hoved på sned, har svært ved at stille sig til den ene side. Snublen eller følelse af stramhed omkring en skulder, svært ved at runde sig.
Ved mere patologiske problematikker i halsen man opleve slinger – kan ikke gå lige, snublen, fald på forpart og flugt adfærd.
Lavgrads haltheder: Nedsat fremdrift, refuseringer, trækker sig på folden, slår fra, modvillig.
Kranie: Reagerer kraftigt/viger for berøring omkring hoved og nakke, sensitivt øre, madlede, headshaking, manglende sug på biddet, løfter hovedet kraftigt ved f.eks spring.

Dette er blot et lille udpluk af forskellige symptomer på kropslige problematikker og kan varierer meget fra hest til hest.
Det er vigtigt som behandler, at kunne skelne mellem patologier, hvor dyrlægen skal ind over og kropslige dysfunktioner med manglende mobilitet af et væv og led.
Det vil altid give mening af fremme kroppens mobilitet, også ved en skade, da vi ønsker at skabe bedre vaskularisering(blod og væske cirkulation) og derved fremmer muligheden for opheling.

Du kan blive den første til at kommentere.