Fascia og arvæv
Del 3 –”Fascia en absolut anatomisk funktionelt sammenhængende struktur.”
Når vi snakker fascia(bindevæv), dukker ordet tensegrity ofte op. Ordet består af de to ord: tension og integrity.
Arkitekt B. Fuller lavede en model for tensegrity. Denne består af faste og elastiske elementer. De faste elementer er ikke i berøring, men balanceres og holdes i formen af de elastiske elementer. Dette indikerer at integriteten af modellen ikke stammer fra de faste elementer, men derimod stammer fra balancen mellem spændingselementerne.
I kroppen er knoglerne de faste elementer og fascia (muskel, sener og ligamenter) er spændings systemet. Tankegangen er, at kroppen hele tiden holdes i balance igennem tensegrity. Dette betyder at systemet er i stand til, at ændre sig ved pres/påvirkning udefra, så stabiliteten opretholdes. Dette sker ved, at kraften vil fordele sig ud i hele systemet og gør, at vores krop er modstandsdygtig og kan klare større påvirkninger udefra, uden at blive skadet.
Som beskrevet i tidligere skriv, er vores bindevævssystem afhængig af, at kunne glide og bevæge sig frit. For opstår der forkortelse eller stivhed i en del af vævet, vil dette påvirke hele kroppens tensegrity og derved påvirke struktur og bevægelighed i andre dele af kroppen.
Alt fra stress, inaktivitet, slag, piskesmæld, operationer, arvæv, kost, monotomt arbejde, samt andre traumer kan være årsagen til stift og stramt væv.
Arvæv
Huden er vores største organ, der fungerer som en beskyttende barriere uden på og opretholder kroppens homeostase (ligevægt af det indre miljø).
Når man konstaterer tilstedeværelsen af et arvæv, skal man se kroppen som et system. Et ar kan give forskellige symptomer og kan have en fasciel, neurologisk og visceral påvirkning af systemet.
Vi kan alle relatere til et arvæv på huden, hvordan kroppen efter en skade på huden bygger arvævet og lukker såret. På samme måde opbygges arvæv i fascia når den beskadiges. Ved væv der syes sammen f.eks. efter operation, vil man kunne opleve et mere hårdt og uelastisk arvæv, end når bindevævet selv har stået for ophelingen.
Overbelastes områder i kroppen over længere tid, vil bindevævet reagerer med en forstærkning i dette område, en ardannelse og fortykning, for at modstå et højt stress i vævet.
Dette gælder både hos mennesker og dyr, hvor man oplever fortykket og stift bindevæv i overbelastet væv.
Når vævet er fortykket vil det miste elasticitet og være mindre mobilt.
I denne proces vil der kunne ske påvirkning af nervevævet, blodforsyningen, organsystemet og man vil kunne opleve symptomer andetsteds i kroppen. Det er også derfor, at en længere skadeshistorie er relevant som behandler. For hvis den udløsende faktor kan lokaliseres, er det muligt at løse trådene igennem hele systemet.
Der er meget snak om kasteration. Jeg vil ikke gå dybere ind i arvæv, sædstrengens placering efter opr. eller lign., men om hvilken påvirkning det kan have i systemet.
Sædstrengene krydser ind over urinlederene ved blæren, hvilke betyder påvirkning af urinleder og nyre, hvis der findes en restriktion af sædstrengen. Nyrene hænger fasciel sammen med psoas (hoftebøjeren), der hæfter på den lumbar del(lænden) af ryggensøjlen, diaphragma (vejrtrækningmusklen) – forbindelsen til forparten og Iliac fascia – forbindelsen til hele bagparten. Derudover er nyren forbundet til abdominal aorta og inf. Vena Cava, dvs. store dele af blodsystemet.
Jeg kunne forsætte længe med at skitsere sammenhængende, men tænker dette tegner billedet af, at en restriktion et sted i kroppen, hurtigt kan skabe symptomer/problemer andre steder i systemet.
Det er rent fysisk muligt, at påvirke vævet oppe omkring nyren ved at mobilisere pungen på hesten. Hos mennesker arbejdet man meget med mobilisering af arvæv, både aktivt og manuelt. Jeg tror vi kan skabe bedre bevægefrihed hos vores heste, hvis vi tænker på samme måde. Holder vævet smidigt både passivt og aktivt, samt sørger for at skabe mobilitet igennem vores træning.
Ved behandling af bindevævet, består arbejdet i, at genskabe elasticitet, så tensegrity igen opstår. Det er vigtigt at nedsætte belastningen på det udsatte væv, for at øge mobiliteten og nedsætte spændingerne i vævet. Det kræver ofte flere behandlinger over en længere periode, for at vævet kan komme sig.
Anatomy Trains: Tom Myers
Myofascia the unexplored tissue :Veterinær Dr. Vibeke Sødring Elbrønd
https://www.atlasbalans.com/fascia/
Skin, fascias, and scars: symptoms and systemic connections, Bruno Bordoni og Emiliano Zanier
Du kan blive den første til at kommentere.