Ryttercentrering
Alignment
Alignment betyder at stille noget op på linje.
Når vi ser rytteren fra siden snakker man om skulder – hofte – hæl. Derudover vil jeg sætte et ekstra element på: Øret. Er rytteren i alignment vil det betyde, at hvis hesten ikke var der, ville rytteren kunne stå i balance på jorden i samme stilling. De 4 pejlemærker, øre – skulder – hofte- hæl, er altid en god måde at vurdere, om rytteren er i balance.
Alignment er fundamentet for din ridning. Hvis der ikke er alignment, vil dette påvirke hele dit ridt.
Det handler om balance, men også om sikkerhed. Hvis du sidder i ubalance, vil der være større risiko for, at du falder af, hvis hesten pludselig accelerer eller stopper.
Sidder rytteren lænet fremover og hesten fjernes, ville denne falde på næsen. Både hoved og skulder er foran lodlinjen, hvilke betyder at vægten forskydes frem mod forparten hos hesten. Hovedet vejer ca. 5-6 kg. Har man tendens til at kigge ned, får man, pga. vægtstangsprincip, en belastning af nakken på 12 kg ved bare 15 graders vinkel og op til 27 kg ved 60 grader. Dette betyder også en større vægtbelastning på hestens forpart.
Hvis hælen er ført ned og frem, vil det medføre at rytteren vil falde bagover, hvis hesten ikke var der.
Hvis vi kigger på rytteren, vil vi se at pga. ankel og underbenets stilling, vil bækkenet kippes ind under og ryggen lænes tilbage. Dette vil yderligere resultere i et fremskudt hoved og øget belastning af nakken.
Hvis bækkenet er kippet frem, medfører dette et øget svaj i lænderyggen og at brystkassen ofte vil være tilbagelænet, for ikke at falde fremover. Derudover vil hovedet igen ses fremadskudt i forhold til brystkassen. Dette skyldes at kroppen så vidt muligt prøver at genoprette en balance. Forskydes balancen et sted i kroppen, vil resten af kroppen kompensere for dette, så der igen skabes en ligevægt. Dette ses også på de ovenstående eksempler. Flyttes benene foran lodlinjen, vil overkroppen kompensere ved at lænes tilbage og hovedet igen skydes frem.
Bækken og ribbenskassen står åben og ikke over hinanden, som vi ønsker, for at opnå de bedste vilkår for vores vejrtræning og coremuskulatur.
Forestil dig at din krop som en cylinder, øverst toppen af vores brystkasse og nederst vores bækken. Inde i denne cylinder er der to stempler, det øvre; vores store vejrtrækningsmuskel diafragma og nederst; vores bækkenbund. Dette er dit ”powerhouse”, hvorfra du stabiliserer og henter din styrke fra. Ved en neutral kropsholdning, har vi det optimale sammenspil mellem diafragma og bækkenbunden. Dette sammenspil giver de bedste vilkår for opspænding af vores dybe mavemuskler, Transversus, hvilke giver en stabilitet i hele vores mave og ryg region. Tilter vi i vores bækken eller brystkassen, står disse skåle ikke længere over hinanden. Pludselig har vi en lang forside eller bagside, hvilke resulterer i forringet muskelsammenspil og derved svage coremuskler. Vejrtrækningen har en kæmpe betydning i forhold til vores krop og holdning. Hvis vi skal opnå et balanceret og afslappet ridt, kræver det at vi kan trække vejret og derved afspænde vores krop.
Kroppen er vores vigtigste redskab i ridningen. Lige meget hvor god sadel, hvor meget grib vores ridebukser har eller hvor godt skolet hesten er, så er det vores kropslige balance der skaber resultaterne. Er vi som rytter ude af balance, så vil vi automatisk også hive vores hest ud af balance. Forestil dig at du har et stort barn på dine skuldre. Læner barnet sig i en retning, må du kompensere ved at læne modsvarende i modsatte retning. Dette betyder at vores skævheder gør, at hesten må arbejde asymmetrisk og derved på sigt få en skæv muskelsætning, muligvis en skade i den sidste ende.
Vi har alle vores skævheder, nogle fra fødslen og andre erhvervede, men derfor er det forsat muligt at lære, at kompensere for disse og evt. genoprette en større ligevægt i kroppen funktionelt.
Menneskehjernen er sådan indrettet, at kroppen altid vil forsøge at genoprette ligevægt. (som set ovenfor, rytteren med det øget lændesvaj.) Dette betyder at vi skal omprogrammere vores hjerner, i arbejdet på at genskabe bedre alignment. Vores hjerne og krop har accepteret den skæve kropsholdning som værende lige og vi vil derfor føle os skæve, når vi første gang rettes. Derfor har vi ofte også behov for hjælp, til at ændre vores gamle vaner. Nogle gange er det nok at blive rettet under ridtet og derved bruge hesten som redskab til, at lære rytteren at bruge kroppen på en ny måde. Andre gange kræver det mobilisering og træning fra jorden, eller at rytteren vil have gavn af behandling, for at kunne arbejde mere korrekt.
Jeg har kun haft fokus på rytteren set fra siden, men de samme principper gælder selvfølgelig også, når vi kigger på rytteren bagfra. Ligger hovedet på sned, står skuldrene forskudt eller er det ene ben længere end det andet?
Prøv at kigge dig i spejlet eller få en anden person til at tage et billede af dig, når du sidder på din hest. Måske din krop fortæller dig noget?
Du kan blive den første til at kommentere.