Fysioterapi til rytter
Jeg er autoriseret fysioterapeut, uddannet fra UCSJ Næstved i 2011.
Jeg tilstræber, igennem manuel terapi og træning, at arbejde med hele kroppen og dens kompensatoriske mønstre, symptomer og endnu vigtigere årsagen, for at skabe en længerevarende effekt.
Jeg har videreuddannet mig indenfor Kinesis Myofacsiel Integration (forståelse og behandling af bindevæv), Kraniel og visceral osteopati (viden om og behandling af det kraniosakrale system og organerne), idrætsfysioterapi, akupunktur og blide osteopatiske teknikker af bevægeapparatet.
Jeg arbejder ofte med meget blide teknikker og lytter til vævet. Kroppen fortæller meget og guider os hen mod hovedproblemet, via sine spændinger og blokeringer – Det kræver blot vi lytter. Dette kaldes“Listening” og er en osteopatisk tilgang.
Jeg behandler på nuværende tidspunkt i eget hjem. Jeg tilstræber mig på at give dig en behagelig oplevelse, hvor du er i centrum, bliver set og hørt.
kropsanalyse og grundig undersøgelse
Bindevævs teknikker
Visceral/organ behandling
Funktionelle indirekte teknikker
Mobilisering og manipulations teknikker
Kraniosakral terapi
Bløddels- og udstrækningsteknikker
Lymfebehandling
Akupunktur
Kinesiotape
Træningsterapi/ vejledning
Ridning er sport der kræver god kropsbevidsthed, styrke, udholdenhed og koncentration. Det er en sport med stor fokus på hestens præstation, træningstilstand og velbefindende, den er tidskrævende og ofte lader rytteren sig selv være sidste prioritet.
Rytterens træningstilstand og velbefindende er i høj grad en vigtig del af samspillet og for at opnå en bedre præstation. Jeg ønsker at opnå en bedre kropsbevidsthed, samt en stærkere og mere smidig krop hos rytteren, for at skabe en bedre balance og harmoni i ridningen.
Jeg ser ofte ryttere der har svært ved at mærke deres egen krop, svært ved at kontrollere og give de korrekte signaler, manglende balance og manglende smidighed til et korrekt sæde, dårlig kropsholdning/flekteret holdning, ryttere som sidder skævt eller roteret m.m.
Er du interesseret i at deltage på et hold eller arrangere noget i egen klub, så er du velkommen til at kontakte mig.
Ryttercentrering er en analyse af rytterens opstilling og eventuelle skævheder. Fokus vil ligge på holdnings korrigering og bedre balancering, igennem forskellige øvelser og manuel udspænding, imens du sidder i sadlen.
I mit arbejde med rytteren, arbejder jeg ud fra min viden, fra fysioterapien, om menneskets biomekanik og hvordan vi kan kombinere muskelaktivering et sted i kroppen, samtidig med afspænding i andre dele. I kombination med min instruktør uddannelse i Centreret ridning, giver dette mig en endnu bredere værktøjskasse.
Det drejer sig om bevidstheden om egen krop og holdning. Jeg går ind og korrigerer skævheder, så du som rytter mærker ændringerne i egen krop og hvordan ændringerne hjælper din hest i bedre balance. Når opstilling og balance forbedres, kan vi arbejde på mere korrekt indvirke og mindre signaler i ridningen.
Under en konsultation laver jeg en vurdering af, om problemet kan skyldes strukturelle begrænsninger eller udfordringer i måden du bruger og bevæger dig på.
Det er svært selv at rette op på sine skævheder, da vores krop vil gøre alt for at kompensere og vores hjerne adapterer kroppens kompensationer som lige. Derfor er det også svært selv at mærke sine skævheder og forsøges vi korrigeret, vil det oftest føles endnu mere skævt.
Dette skyldes at vores hjerne skriger for, at komme tilbage i kroppen tilvænnede ”lige”. Det tager ca. 3 uger at ændre en vane.
Derfor vil behandlingen også ofte indeholde supplerende øvelser.
Skævheder hos rytteren kommer ofte til udtryk ved fx. kort/langt ben, rotationer i bækken og overkrop, knæk i kroppen, sideforskudt overkrop, hoved på sned, stolesæde, øget eller udrette lænd, samt en rytter i for eller bagvægt. Du vil opleve at din hest kan blive modvillig, ikke reagerer korrekt på dine hjælpere eller føles ude af balance.
Er der fx. en rotationsproblematik hos rytteren, vil der også opstå en god og en dårlig volte. Hesten vil have svært ved. at stille og runde sig til den ene side. På den dårlige volte vil man derfor ofte se, at rytteren overkompensere med skuldre og arme.
Kan rytteren ikke fjedre igennem hele sin krop pga. Ubalance, vil dette påvirke hesten negativ med nedsat rygsving og derved bærring. Mange taktfejl skyldes ofte rytterens ubalance.
Skal hesten over længere tid kompensere for sin rytters skævheder, vil dette medføre nedsat præstation, skæv muskelsætning og låsninger til følge.
Kørsel: 3 kr. pr udkørende km.