Fascia – Kæbeled og tungeben.

Del 2: Fascia – Kæbeled og tungeben.

Som beskrevet i første del, består Kæbeleddet af ledforbindelsen mellem kranieknoglen Os Temporale(Orange) og underkæben. Delen hvor fascien hæfter på temporalknoglen, skal kunne rulle med fascien, på samme del er ledforbindelsen til tungebenet, som tillader en pendul bevægelse. Tungebenet har en biomekanisk funktion i forhold til tungen, strubehovedet og svælget. Derudover er der en muskulær forbindelse fra tungebenet ned til brystbenet og skuldrene. Så vi ved nu, at tungebenets funktion hænger sammen med kæbeleddet, muskulatur ned til forparten af hesten og fasciasystemets Superficial og viscerale lag.

Ikke nok med at vi ser en forbindelse imellem tungeben/kæbeled og resten af kroppen, så er der kranienerver i dette område, der kan påvirkes ved ubalancer. Sker der påvirkning/afklemning af disse kranienerver, kan det have betydning for hestens balance, ansigtsmimik, samt tåre og spytregulering.
Tandproblemer/ubalancer, nakke og kæbetraumer kan medføre problemer i systemet.

Når vi vælger at ride vores heste, er det vigtigt at kende deres biomekanik. For mig betyder det, at vi skal tilbyde dem de bedst mulige vilkår, for at kunne arbejde så korrekt og afspændt som muligt.
For at hesten kan lave en fleksion(gå mod lod) af nakke, kræver det, at kæbeleddene åbnes let og underkæben skubbes frem. Du kan selv prøve at lave bevægelse og mærke forskellen på, hvis du fikserer kæben eller ej. Derover skal du prøve i denne stilling, med helt fikseret underkæbe, at synke – Det er stort set umuligt. Når hesten stilles i nakken, vil dette desuden medføre et glid af underkæben til modsatte retning.
Hesten kan ved hjælpe af sin tunge/tungebenet afspænde temporalknoglen, ved at presse tungen op mod ganen. Dette betyder at hesten på denne måde mobiliserer og drænerer sit kranie. Hvis vi som rytteren vælger, at ride med et stramt næsebånd, har hesten ikke længere de muligheder. Dette vil først og fremmest medføre stort ubehag for hesten, men også medføre store spændinger i kæbeleddet, tunge, kranie og kranienerver, som vil forplante sig ud i resten af kroppen.
Forestil dig hesten der skummer voldsomt ud af munden. Dette er ikke positivt, men et tegn på påvirkning af kranienerver og manglende mulighed for at synke. En ting er dog at savle, men vi har derudover også, en kranienerve der styrer det indre øre og balancesystemet som påvirkes. Svarer det mon så til, at hesten nærmest føler sig fuld?
Andre spørgsmål kunne være, om den blå tunge også kan skyldes alt for hårdt pres mod ganen, som det kan skyldes for hård hånd, i forsøget på at afspænde kraniet? Er den såkaldte ”tøjlehalthed” egentlig et kæbe/tungebens problem, der muskulært påvirker skulderen?
Der er ikke noget at sige til, at Kæbeleddet betragtes som omdrejningspunkt for hele kroppen. Hvis der er ubalance her, har det stor betydning for hele hestens funktion og holdbarhed.

Symptomer på problematikker i kæbeområdet kan være: Smerte ved tryk under øre og på kæbeled, kasten med hovedet/headshaking, manglende accept af biddet, undgår specifikke placeringer af hovedet, løbende øje, øget spytproduktion, nedsat balance, ændring i spiseadfærd, sensitivt øre m.m.
Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis din hest har disse symptomer, har ændret adfærd eller har spørgsmål.

Læs også:

Fascia – Forbindelsen mellem hoven og kæbeleddet.

Du kan blive den første til at kommentere.